lørdag den 27. maj 2017

Kort med hjemmelavet baggrund med træstruktur..



Jeg så en gang en tutorial på nettet over hvordan man lavede træstruktur på et stykke ganske almindeligt karton med ganske få redskaber. Det måtte afprøves for jeg synes at det kunne være så fedt til diverse herrekort. Herrekort er slet, slet ikke min spidskompetence så jeg er altid på jagt efter gode ideer.


Her ser I det færdige kort. På de følgende billeder vil jeg forsøge at vise jer hvordan jeg har lavet baggrunden.


I skal bruge følgende:
Et stykke hvidt eller råhvidt karton (jeg har skåret et stykke i størrelsen 14 x 14 cm)
• Et scoreboard
• En bonefolder
Distress ink i to brune nuancer (eller anden sværte hvad man nu har)


Læg kartonen på dit scoreboard og scor lige linjer med den afstand du ønsker så det kommer til at ligne træplanker.



Efter at du har lavet alle dine scorede linjer vender du kartonen om sådan at fordybningerne du har lavet ved at score i kartonen vender opad. Nu er du så klar til at sværte. Du skal bruge to forskellige nuancer af brun for at få det bedste resultat. Prøv dig frem med hvad farver du har til din rådighed. Her har jeg brugt Distress Ink i farverne Antique Linen og Gathered Twigs.



Først tager du den lyseste af farverne. Tag låget af og gnid med let hånd selve stempelpuden hen over kartonen.



Nu tager du den mørkeste af farverne og gør det samme. Og se nu skulle det gerne begynde at ligne et plankeværk.



For at få baggrunden til at se lidt mere slidt og vindblæst ud har jeg valgt at kratte lidt i kanterne med et distress tool men dette kan også meget fint gøres med en saks.


Som pynt på kortet har jeg brugt:
• En rest mønsterkarton fra gemmerne
• Lidt udstansede blade
• Små hjemmelavede blomster
• Et stemplet tag

Fra Nellie Snellen, Lene Design – Shape dies, er der kommet nogle lækre dies til herrekort. På dette kort har jeg brugt vesten som Heidi også har fået hjem som nyhed i shoppen. Den synes jeg simpelthen er så lækker.

Jeg har standset selve vesten ud i brun strukturkarton, lommerne i sort strukturkarton og bøjlen i sølvkarton. Når man limer vesten sammen kommer man til at se bagsiden af kartonen så det kan være en fordel at bruge dobbeltsidet mønstret karton her. Jeg har her valgt at sætte lidt råhvidt karton inden i vesten. Dette har jeg gjort ved at bruge die ‘sen som tegneskabelon og klippe det ud i hånden.



Tusinde tak fordi I kiggede med i dag.
Jeg håber at jeg har kunne være med til at inspirere jer til at lave et lidt anderledes kort.
God weekend til jer alle.

De kærligste hilsner fra Jette Christina Petersen












Ingen kommentarer:

Send en kommentar